PÅ FARVEJAGT I 1700–TALLETS BYHUSE
11.1.22
Når talen falder på Politikens Hus, er det oftest den bombastiske, historicistiske hjørnebygning på Rådhuspladsen, man ser for sig. Men JP/Politikens hus breder sig også ned af den smalle Vestergade, hvor forlagets kontorer gemmer sig bag de klassicistiske facader i nr. 22, 24 og 26.
Københavns Konservator har i forbindelse med en kommende restaurering af de tre fredede bygningsværker igangsat en farvearkæologisk undersøgelse; bevæbnet med skalpel, mikroskop og arkivalier afdækkes husenes oprindelige farveholdning fra deres opførelse i 1797–1799.
Vestergade er en del af det ældste København, men som så meget af middelalderbyen gik gadens huse tabt under de københavnske brande.
De grundmurede huse i Vestergade 22–26 blev alle bygget kort efter branden i 1795; bygmestrene kendes ikke, men datidens murer– og tømremestre var i denne periode blev undervist i den klassicistiske bygningskunst af professor ved Kunstakademiet, C. F. Harsdorff. Vestergade 22–26 bærer tydeligt præg af dette, med facadernes vægt på taktfast symmetri, de mange klassicistiske, dekorative detaljer, materialebrugen og den markante forskel på de repræsentative yderfacader og de enkle gårdfacader.
Indvendigt bærer bygningen præg af mange restaureringer og tilpasninger, der har været nødvendige i skiftet fra beboelsesejendom til erhverv.
I Vestergade 22 har dette resulteret i få, originale, bevarede farvelag, men i Vestergade 24 står det originale træværk endnu som et vidnesbyrd om tidens gang og skiftende smag.
På et pillepanel mellem to vinduer i Vestergade 24 er mere end 23 farvelag afdækket, og demonstrerer tydeligt hvordan moden er skiftet i tidens løb.
Hvor den farvearkæologiske undersøgelse har afdækket oprindelige elementer, består farveholdningen af lyse, gyldenbrune ådringer, lyse grå farver og varme stenkulører. En farvesætning der stemmer godt overens med husenes generelle udtryk og samtidens klassicistiske begejstring.