Søg
  • Københavns Konservator

Juni 2018: Naturhistorisk Museum

I juni måned arbejder Københavns Konservator på det nye Naturhistorisk Museum i Sølvgade. Når det museet åbner i 2022, vil du som museumsgæst blive mødt af et interiør, der ser ud som det oprindeligt gjorde i 1890, hvor Polyteknisk Læreantsalt åbnede.


Det emmer af historisk ånd og arkitektonisk kvalitet i den historiske bygning ved siden af Botanisk Have, hvor Københavns Konservator forsøger at afkode rummenes oprindelige udseende og restaureringshistorik. Arbejdet går ud på, ved hjælp af farvearkæologiske undersøgelser, at afdække, hvordan rummene i den gamle bygning oprindeligt har set ud. Arkitekten Herholdt indrettede rummene ganske farverigt tilbage i 1890, og dette udgangspunkt ønsker museet at vende tilbage til.

Undersøgelserne udføres i Hebrariefløjen, hvor rummene er kendetegnet ved smukke kassettelofter og dekorationer, som Københavns Konservator og det øvrige rådgiverteam ønsker at bevare og – visse steder – genskabe. Det bliver spændende at se Hebrariefløjen til åbningen i 2022, hvor rummet er omvandlet til ankomsthal, billetsalg og udstilling i sin oprindelige arkitektoniske og farverige ånd!






10 visninger